Brædstrup Tennis Klub
Start
-
Bestyrelsen -
Vedtægter -
Klubben -
Banerne -
Turnering
-
Kalender -
Billeder -
Links -
Arkiv
Vedtægter
for
Brædstrup Tennis Klub
§ 1 Klubbens navn er Brædstrup Tennis Klub.
Stk. 2 Klubbens hjemsted er Brædstrup.
§ 2 Klubben har til formål at give sine medlemmer lejlighed til at spille tennis på dens baner, at udbrede kendskabet til dette spil i Brædstrup og ved samarbejde med andre klubber eller på anden måde at udvikle tennisspillernes færdighed.
§ 3 Medlemskab er primært åbent for enhver med tilknytning til Horsens Kommune.
Stk. 2 Medlemskabet kan være aktivt eller passivt.
§ 4 Kontingent fastsættes af bestyrelsen for et år ad gangen.
Stk. 2 Der kan spilles, når kontingent er betalt, og man har fået briknummer til booking.
§ 5 Klubben er gennem Jyllands Tennis Union (JTU) medlem af Dansk Tennis Forbund (DTF) og medlemmerne er således underkastet de amatørregler og bestemmelser, som disse forbund måtte fastsætte.
Stk. 2 Bestyrelsen bemyndiges til at ændre klubbens forhold til JTU/DTF uden på forhånd at indhente medlemmernes samtykke på en generalforsamling.
§ 6 Medlemmer, der indenfor klubbens område overtræder klubbens love eller andre forskrifter, udviser uværdig optræden eller undlader at efterkomme rimelige henstillinger fra bestyrelsens side, kan af denne idømmes karantæne. I grovere tilfælde, så som når kontingent ikke betales, kan eksklusion finde sted. Det ekskluderede medlem kan forlange spørgsmålet forelagt for en generalforsamling.
§ 7 Generalforsamling afholdes i hvert års oktober måned.
Stk. 2 Indkaldelse sker med 7 dages varsel i den lokale avis med dagsorden i henhold til lovene.
Stk. 3 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 4 dage før generalforsamlingen.
Stk. 4 Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning ved formanden.
3. Kassereren af1ægger regnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelse.
6. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
7. Valg af 1 revisor.
8. Valg af 1 revisorsuppleant.
9. Eventuelt.
Stk. 5 Til vedtagelse kræves simpelt stemmeflertal, dog kræver vedtægtsændringer bekendtgørelse på indkaldelsen og at mindst 2/3 af de på generalforsamlingen tilstedeværende medlemmer stemmer for forslaget. Hvis bestyrelsen eller et enkelt medlem forlanger det, skal afstemningen foregå skriftligt. Passive medlemmer har ingen stemmeret. I ti1fælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 6 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes i den lokale avis med mindst 7 dages varsel af bestyrelsen, og denne er pligtig til at indkalde en sådan, såfremt mindst 1/5 af de aktive medlemmer fremsender skriftligt motiveret krav herom.
§ 8 Klubbens bestyrelse består af 4-5 medlemmer, der tillige med 2 suppleanter vælges på den årlige generalforsamling, og ved denne fratræder således:
Bestyrelsen: 1. gang 3(2) iflg. lodtrækning og derefter de 2 længst siddende og så fremdeles, 3(2) og 2 efter tur.
Suppleanter: 2, der fratræder hvert år.
Stk. 2 Bestyrelsen vælger selv formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Stk. 3 I tilfalde af vakance supplerer bestyrelsen sig selv indtil næste ordinære generalforsamling.
Stk. 4 I forbindelse med turneringer, træning, instruktion og tennis-arrangementer i øvrigt disponerer bestyrelsen over banerne.
Stk. 5 Klubben tegnes af formanden og kassereren.
§ 9 Regnskabsåret går fra 1/10 til 30/9.
Stk. 2 Klubbens årlige regnskab og budget, ejendomserhvervelse, salg, vedtægtsændringer og bestemmelse om klubbens opløsning skal, så længe et eventuelt kommunegaranteret lån 1øber, forelægges Horsens Kommune til godkendelse.
§ 10 Til beslutning om opløsning af klubben kræves, at mindst halvdelen af klubbens aktive myndige medlemmer er til stede, og at 2/3 af disse stemmer for opløsningen. Møder det påkrævede antal medlemmer ikke til den pågældende generalforsamling, indkalder bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning om opløsning kan træffes af et flertal på 2/3 af de mødende.
Stk. 2 I tilfælde af opløsning tilfalder klubbens midler idrætsforeninger, formidlet af Sportssammenslutningen for Horsens og Omegn (SfHO).
Disse vedtægter, der afløser "Vedtægter for Brædstrup Tennis Klub" af 30. oktober 2007 (der afløste ”Love for Brædstrup Tennis Klub” af 24. oktober 2001), er vedtaget på ordinær generalforsamling den 26. oktober 2009.
Vakant
Formand
Berit Hune Jørgensen.
Kasserer
Viggo Mathiasen
Baneformand.
Rikke Westermann
Sekretær og turneringsansvarlig
Henrik Nielsen
Træningsansvarlig
Åben PDF -fil, og udskriv vedtægterne.
Start -
Bestyrelsen -
Vedtægter -
Klubben -
Banerne -
Turnering -
Kalender -
Billeder -
Links -
Arkiv
Opdateret den 23. februar 2010